Bliv certificeret “IUKL/IKSA Kettlebell Fitness Level 1 Instruktør” og lær hvordan du træner andre både ved hjælp af det traditionelle samt det moderne russiske kettlebell system.
IUKL er en forkortelse af “International Union of Kettlebell Lifting”. IUKL er verdens største kettlebell forbund.
IKSA står for “International Kettlebell & Strength Training Academy” og fungerer som uddannelsesafdeling for IUKL.
FORMÅL
IUKL/IKSA Kettlebell Fitness Level 1 kurset er et Kettlebell basisinstruktørkursus for dig som ønsker at kunne tilrettelægge og gennemføre Kettlebell undervisning som personlig træner og holdinstruktør.
Samtlige Kettlebell teknikker og træningsmetoder er baseret på den seneste østlige og vestlige “Sport Science Research”. Disse teknikker og metoder hjælper effektivt med at opnå og forbedre individuelle fitnessmål.
FORUDSÆTNINGER
For at deltage på Instruktørkurset forudsættes det, at du er rutineret i de fundamentale Kettlebell teknikker; Deadlift, Clean, Swing, Squat, Press, Jerk, Snatch og Get-up.
KURSUSINDHOLD
- Sikkerhed, herunder:
- Undgå skader på dig selv og andre
- Hvordan du undgår blå mærker og vabler
- Teknik og træning, herunder:
- Hvad Kettlebells kan og ikke kan gøre
- Basale Kettlebell øvelser – progressioner og variationer
- Hvordan du spotter og retter fejl
- Instruktørvirke, herunder:
- Instruktion i praksis samt feedback
- Opvarmning, cool down og restitution
- Hvordan du tilrettelægger og gennemfører undervisning samt tilpasser intensitet
- Uddannelsesprogrammer og træningsprotokoller
EKSAMINATION
Den fysiske test skal være gennemført senest 3 måneder efter instruktørkursets afslutning. Hvis det er nødvendigt, kan testen filmes og indsendes som video.
Den skriftlige test indsendes via e-mail.
Fysiske krav – Fysisk test
Basic Exercise Circuit: videoen kommer snart. Krav: 240 reps under 11 minutter. Mænd med 16 kg og kvinder med 8 kg Kettlebell.
Get-up: 1 rep hver side. Krav: Mænd med 32 kg og kvinder med 16 kg Kettlebell.
IUKL/IKSA Kettlebell Fitness Level 1 Instruktør certifikat vil blive fremsendt af IKSA kort efter at alle krav er opfyldt. Bemærk at kun Level 2 Instruktører er berettiget til at blive registreret på IUKL’s liste over fuldt certificerede instruktører.
I tilfælde af at en deltager ikke består testen eller vælger ikke at tage testen, vil deltageren have mulighed for at tage testen indenfor 1 år ved indbetaling af et administrationsgebyr på kr. 500,-. Hvis der går mere end 1 år, skal kurset gennemføres på ny.
Dato og tid: 28. januar 2012 – kl 9.00 – kl 18.00 (Se i kalendaren for alle kurserne)
Sted: Urban Fitness, Lergravsvej 53, 2300 København S
Pris: 2000 kr.